Midt i en aktiv hverdag på en idrætsefterskole er Yoga & Mind stedet, hvor du finder roen. Her arbejder vi med kropsforståelse, bevægelse og afspænding – og du får værktøjer til selv at skabe ro i krop og hoved, både nu og fremadrettet. Faget er for alle, og vi starter på et niveau, hvor alle kan være med.
yoga & mind
Når du vælger Yoga & Mind som fokusfag, får du:
- Yoga, guidet meditation og afspænding, der giver ro i krop og hoved
- Massage, zoneterapi og øvelser, der lader sindet slappe af
- Acroyoga i par, bro, håndstand og skadesforebyggende træning
- En fokusfagstur med vinterbadning og sauna
- Værktøjer til ro og velvære, du kan bruge resten af livet
- For alle – vi starter, hvor alle kan være med
for os der finder roen
for os der finder roen
for os der finder roen
for os der finder roen
“Yoga er mega hyggeligt – man får slappet af og ro i kroppen. Især om morgenen, for bagefter føler man sig helt frisk.”
– Mille
Find roen i krop og hoved
Vi laver yoga, guidede meditationer og massage, og prøver kræfter med zoneterapi og andre øvelser, der får sindet til at slappe af. Vi arbejder kontinuerligt med kunsten at koble aktivt fra gennem guidet meditation og afspænding – og det vigtigste er, at du får nogle værktøjer med, som du selv kan bruge fremadrettet til at skabe ro.
Giv den gas. Hele året. På dit niveau.
Mere end afslapning
Yoga er også bevægelse og styrke. Vi starter på et niveau, hvor alle kan være med, og arbejder blandt andet med at forebygge skader. I løbet af året kaster vi os også ud i acroyoga i par, bro, håndstand og meget mere.
Fokusfagstur: vinterbad og sauna
En af årets oplevelser er vores fokusfagstur ud af huset, hvor vi prøver vinterbadning kombineret med sauna og mærker virkningen på både krop og sind. Det er grænseoverskridende, forfriskende – og en helt særlig måde at finde ro på.
UNDERVISERE PÅ FOKUSFAGET
LONE ELMER
Ansat siden 2022
CHARLOTTE SVEISTRUP
Ansat siden 2008