Fart, fysik og fællesskab – håndbold har det hele, og du er med uanset niveau. Du kan vælge håndbold i alle tre moduler og have fast træning hele året, eller kombinere det med dine andre fokusfag. Uanset hvad udvikler du dig som spiller, bliver teknisk og taktisk skarpere og bliver en del af et hold, hvor du får nogle af dine bedste venner.
håndbold
// drenge
Når du vælger håndbold som fokusfag, får du:
- Mulighed for at vælge håndbold i alle tre moduler – så du kan spille hele året
- Fast håndboldtræning hver uge, plus mulighed for ekstra træning om aftenen
- Plads til alle – fra nybegynder til klubspiller
- Niveaudeling i dele af træningen, så du altid bliver udfordret
- Kampe, turneringer og Nordjysk Mesterskab mod andre efterskoler
- Strandhåndbold i de varme måneder
for os der er fælles om sporten
for os der er fælles om sporten
for os der er fælles om sporten
for os der er fælles om sporten
“Man behøver ikke at have spillet håndbold før så længe man gider sporten er der plads til alle”
- Andreas
Træningen – teknik, taktik og masser af kamp
Vi træner teknik, taktik og spiller altid kamp. Hver træning har som regel et tema, der binder det hele sammen fra opvarmning til kamptræning – så der er en rød tråd, og du får mest muligt ud af tiden. Er der mange på holdet, niveaudeler vi i dele af træningen, så du altid bliver udfordret. Du lærer om positioner, åbninger, forsvarsspil, kontra og alt det, der gør dig til en klogere håndboldspiller.
Strandhåndbold om sommeren
Når det bliver varmt, rykker vi i sandet. Strandhåndbold byder på mindre kropskontakt, men til gengæld masser af taktik og tricks – piruetter, vip og flair. Det er sjovt, anderledes og en fed måde at udvikle dit spil på.
Giv den gas. Hele året. På dit niveau.
Kampe, turneringer og mesterskaber
Det er i kampene, det for alvor bliver sjovt. Du spiller mod andre efterskoler i den Nordjyske Efterskoleturnering og tager med til træningskampe undervejs – det er straks mere udfordrende end træning. Sidst på efterskoleåret deltager vi i Nordjysk Mesterskab i håndbold, hvor stemningen er i top. Vi stiller som regel med to hold, så du kan være med på dit eget niveau.
UNDERVISERE PÅ FOKUSFAGET
MARIA MOUSTEN CHRISTENSEN
Ansat siden 2019
KARSTEN D. PEDERSEN
Ansat siden 2024