Mærk styrken vokse, løft for løft. I styrketræning lærer du at træne sikkert og effektivt i skolens fitnesscenter – fra de klassiske løft som squat, bænkpres og dødløft til funktionel træning, der gør dig stærkere i alt, hvad du laver. Uanset om du aldrig har rørt en vægtstang eller har trænet i årevis, møder vi dig på dit niveau.
styrketræning
Når du vælger styrketræning som fokusfag, får du:
- Træning i skolens fitnesscenter på 180 m²
- Sikker teknik i de store løft: squat, bænkpres og dødløft
- Dit eget træningsprogram, tilpasset dig og dine mål
- Plads til alle – fra nybegynder til øvet
- Funktionel og eksplosiv træning, der styrker dig i din sport
- Synlige resultater, når du træner fast
for os der presser grænserne
for os der presser grænserne
for os der presser grænserne
for os der presser grænserne
“Man lærer at sammensætte sit eget program og samtidig, hvordan man laver de forskellige øvelser. Lærerne tilpasser undervisningen til den enkelte, og der er altid god stemning og højt humør.”
– Alexander
Træn i et moderne fitnesscenter
Skolen har et fitnesscenter fra 2016 på hele 180 kvadratmeter, hvor du har rig mulighed for at udfolde dig med præcis de øvelser, du bedst kan lide. Her er plads til både frie vægte, maskiner og funktionel træning.
Giv den gas. Hele året. På dit niveau.
Lær at løfte rigtigt
Vi dykker ned i de klassiske styrkeløft – squat, bænkpres og dødløft – og du lærer, hvordan du udvikler din styrke sikkert og med god teknik. Vores undervisere hjælper dig med at sammensætte et træningsprogram, der passer til netop dig og dine mål, uanset om du er helt ny eller har løftet i årevis.
Bliv stærkere i alt, hvad du laver
Når vejret tillader det, rykker vi træningen udenfor med fokus på dynamiske og funktionelle bevægelser. Den eksplosive træning er også perfekt sportsstøtte – den gør dig stærkere og hurtigere på boldbanen, i springcenteret og i dansesalen. Styrketræning er nemlig ikke kun for dig, der elsker jernet; det er et fundament under alle dine andre fag.
UNDERVISERE PÅ FOKUSFAGET
GITTE KÆR JEPPESEN
Ansat siden 2020
MIKKEL K. LUND
Ansat siden 2022